vb-logo-2008.gif
HjemKontaktUdskriv
VESTFYNS BANK > Investering > Depotpleje

Optimér dine opsparede midler med en depotplejeaftale

I Vestfyns Bank synes vi ikke det er rimeligt, at vores kunder skal tilpasse sig forskellige puljeordninger, når det drejer sig om pleje af deres opsparede midler. I stedet tilbyder vi en langsigtet, systematisk og professionel pleje, der tager udgangspunkt i netop din risikoprofil og investeringshorisont.

Hvert halve år får du en rapport med oplysninger om afkast, værdier og beholdninger, så du selv kan følge med i, hvordan dit depot udvikler sig.

Tryghed i hele forløbet
Vestfyns Bank holder et vågent øje med investeringsmarkedet og din opsparing. Vi tilpasser investeringerne efter din risikoprofil og vores forventninger til markedsudviklingen. En investeringsstrategi, som vi løbende regulerer, når markedet ændrer sig - med relativt få årlige handler. Investeringerne bliver afpasset efter den tilbageværende tid, indtil din opsparing skal udbetales.

Vi anbefaler typisk en depotplejeaftale, når du har et depot med en plejeværdi på mindst 35.000 kr., for at du kan opnå den rette spredning på investeringen. Ved plejeværdi forstås værdien af din opsparing fratrukket værdien af de værdipapirer, du evt. ønsker at beholde i depotet.

Aftal et møde med din rådgiver og få et godt overblik over dine muligheder.

Læs mere om depotplejeaftale i Vestfyns Bank