| Fakta:
Hvor meget kan du indbetale? Du kan højst indbetale 46.000 kr., og du skal pt. betale 40% i afgift til staten, når opsparingen skal udbetales.
Hvornår kan du senest oprette en kapitalpension? Du kan oprette en kapitalpensionen indtil 15 år efter, du har nået din efterlønsalder (60-62 år + 15 år).
Hvornår kan pengene blive udbetalt? En kapitalpension kan blive udbetalt fra den dag, hvor du har opnået din efterlønsalder, men du kan også vælge at vente helt op til 15 år fra denne dato før pengene skal udbetales. En tredje mulighed er at hæve dele af opsparingen. Alle har en efterlønsalder - uanset om man er berettiget til efterløn eller ej.
Hvordan udbetales pengene? Udbetalingen kan foregå på flere måder. Den bliver typisk udbetalt på én gang, når du går på efterløn eller pension. Men du kan også få den udbetalt i mindre portioner over et par gange. Du kan selv bestemme, hvordan du vil have en kapitalpension udbetalt. Det kan f.eks. være en fordel, hvis du vil ud at rejse, købe ny bolig eller nyt sommerhus - og hvis du blot vil bruge pen-gene som supplement til din pension.
Få fradrag i skatten Når du indbetaler til en kapitalpension, kan du trække indbetalingen fra i bundskatten.
Privat opsparing eller indbetaling via din arbejdsgiver? En kapitalpension kan oprettes af dig privat eller via din arbejdsgiver.
Fleksibel opsparing, hvis du ombestemmer dig Finder du på et tidspunkt ud af, at det vil være bedre for dig at få opsparingen udbetalt løbende, så længe du lever, kan du uden problemer ændre din kapitalpension til en ratepension eller livs-varig livrente.
Økonomisk sikkerhed for dig og din familie her og nu Du kan koble personforsikringer til en kapitalpension, så du og din familie er økonomisk sikret i opsparingsperioden, hvis du f.eks. bliver uarbejdsdygtig eller dør.
Få rådgivning Indbetalingens størrelse bør altid være tilpasset dit liv og din økonomi, så du får mest muligt ud af din opsparing. Kontakt din rådgiver i banken eller en af bankens pensionskonsulenter. |