| Når du opretter NemID i din netbank første gang, skal du blot acceptere de vilkår, der knytter sig til digital signatur. Så behøver du kun at huske på ét bruger-id og én adgangskode, uanset om du skal i netbanken, på kommunens hjemmeside eller på en af de andre hjemmesider, som NemID giver adgang til.
Sådan får du NemID Du behøver ikke foretage dig noget; du vil få en besked fra os i netbanken, når tiden er inde. Derefter får du tilsendt et brev med et nøglekort - og næste gang, du skal i netbanken, får du så mulighed for at oprette NemID med et bruger-id og en adgangskode efter dit eget valg. Nøglekortet bliver sendt til dig af DanID A/S, som er et selskab i PBS-koncernen. Det er DanID, der står for udviklingen og driften af NemID.
Nøglekortet – et ekstra sikkerhedselement Med den nye løsning skal du vænne dig til et ekstra element, når du logger på. Du skal nemlig indtaste en ”nøgle” (en kode på 6 tal), som du finder på det nøglekort, DanID sender til dig. Hver nøgle kan kun bruges én gang, og når alle nøgler er ved at være brugt, sender DanID et nyt nøglekort med posten. Hvis du har dit nøglekort med dig, kan du altid gå i netbanken fra en hvilken som helst computer. Nøglekortet har samme størrelse som et Dankort. Spørgsmål og svar om NemID På denne side kan du få svar på de mest typsike spørgsmål om NemID.
|