|
For at kunne benytte din Netbank fra en anden pc, skal du eksportere dit certifikat fra din eksisterende pc til din nye pc. Til dette skal du benytte en USB-nøgle.
Du eksporterer certifikatet sådan:
Log på Netbanken fra den pc du normalt bruger Vælg ”Administration” og herefter ”Sikkerhed” I sikkerhedsløsning vælger du ”eksport af certifikat” Sæt USB-nøglen i pc’en. Tryk på knappen ”vælg mappe” for at udpege stedet hvor du vil placere certifikatet. Vælg det drev der passer til USB-nøglen. Klik på ”åbn” Klik på ”OK” for at gemme certifikatet her.
Du kan nu logge på Netbanken på din nye pc sådan:
Sæt USB-nøglen i den nye pc. Åbn Internet Explorer. Åbn www.vestfynsbank.dk Klik på Netbank Privat eller Netbank Erhverv. Indtast dit brugernummer og kodeord. Din nye pc vil nu lede efter dit certifikat. Du skal i forbindelse med pålogningen udpege certifikatet. Klik på knappen ”gennemse” for at udpege stedet hvor certifikatet ligger. (på USB-nøglen) Når det er gjort vil du få adgang til din Netbank.
Herefter skal du så importere certifikatet.
Da du jo er logget på Netbanken, vælger du blot ”Administration” og herefter ”Sikkerhed” I Sikkerhedsløsning vælger du nu ”import af certifikat” Klik på knappen ”vælg mappe” for at vælge den mappe, hvori du vil have certifikatet placeret i fremtiden. Klik på ”åbn” Klik på ”OK” Certifikatet bliver nu gemt på den plads du ønsker.
Vi beder dig være opmærksom på, at når du skifter kode, skal ovenstående proces gentages, fra den pc’er hvor du ændrede koden fra.
Som alternativ til ”certifkatløsningen” kan vi også tilbyde ”nøglekortløsningen”. Med et nøglekort er det muligt at logge på en hvilken som helst pc. Der gemmes ingen oplysninger på pc’en. | |