vb-logo-2008.gif
HjemKontaktUdskriv
VESTFYNS BANK > Netbank > Sikker brug af internettet

Sikker brug af internettet

Når din pc’er er i kontakt med Internettet, er den i princippet åben for alle andre brugere, der også er på Internettet på samme tid. Sikkerheden, for at andre ikke får uretmæssigt adgang til din pc’er afhænger i høj grad af dig selv.

Ved at være opmærksom på nogle få grundlæggende forhold når du surfer på Internettet eller modtager du e-mail, kan du gøre meget for, at andre ikke får adgang til din pc, eller at du ikke modtager virus og lignende:

  • Vær kritisk over for de hjemmesider du besøger. Forkert stavede navne på hjemmesider kan være vejen til en ”uægte hjemmeside” med ureelle hensigter.
  • Undlad at downloade programmer fra sider du ikke kender, eller har tillid til.
  • Undlad at åben vedhæftede filer i mail, hvis du er i tvivl om indholdet, eller ikke kender afsender.
  • Sørg altid for at dit antivirusprogram er opdateret.
  • Afgiv aldrig personlige/hemmelige oplysninger over Internettet med mindre de er krypterede.
  • Benyt en Firewall, når du er på Internettet. En Firewall overvåger trafikken på din forbindelse og kan forhindre ”ubudne gæster” på din pc. 
  • Opdater din browser, e-mail og operativsystem ofte, således at du altid har de nyeste versioner og de nyeste sikkerhedsopdateringer.
  • Indtil din browser, så du advares før noget downloades til din pc.
  • Accepter kun download fra troværdige kilder.
  • Beskyt din pc mod spyware.
  • Vælg dine passwords (kodeord) så de ikke kan gættes, og hold dem hemmelige. Skriv aldrig dit password ned, og udlever det aldrig til andre.
  • Undlad at benytte familienavne, stednavne, navnet på dit kæledyr, mærkevarenavne, passwords der består af ens tegn, passwords der består af en række faldende eller stigende tal eller bogstaver.
  • Skift dit password regelmæssigt.
  • Hvis du benytter et trådløst netværk, bør du sikre dig mod misbrug af netværket.
  • Opbevar kun fortrolige data på pc’ere du har kontrol over.
  • Sørg for at slette alle fortrolige data, inden du sælger din pc.