vb-logo-2008.gif
HjemKontaktUdskriv
VESTFYNS BANK > Privat > Bolig > VB Reallån

VB Reallån

I dag har du som boligejer flere muligheder end nogensinde for at kombinere lån og opsparing, så du får bedre renter og større fleksibilitet. Det gælder bare om at finde frem til den mulighed, der passer dig bedst og der kan være mange penge at spare.

Hvis du for eksempel har et kreditforeningslån til 5%, 6%, 7% eller mere i rente og en kortere restløbetid, så vil det sandsynligvis være en god idé at optage et VB Reallån og bruge det til at indfri det højere forrentede lån.

Derved kan du spare renteudgifter og samtidigt få et bedre afkast på din opsparing. Endvidere giver VB Reallån mulighed for lidt ekstra penge mellem hænderne, hvis du ønsker det.

Også til løn og opsparing
Et VB Reallån forudsætter sikkerhed i din bolig eller sommerhus. Lånet oprettes som en kassekredit, der samtidigt kan bruges som løn-/opsparingskonto. Renten er variabel og afhængig af vurderingen af boligen eller sommerhuset.

VB Reallån kan tilknyttes blandt andet hævekort, VISA/Dankort, Betalingsservice, Netbank m.v. Den maksimale løbetid er 30 år, og du kan vælge afdragsfrihed i op til 10 af de 30 år. De afdragsfri år behøver ikke hænge sammen, men kan frit fordeles over løbetiden.

Personlig rådgivning er nødvendig
VB Reallån er ikke ubetinget en fordel for alle, men kan til gengæld være en rigtig god idé for de mange boligejere, der har betalt af på deres realkreditlån i en periode. Vil du gerne vide mere om mulighederne med VB Reallån, giver vi her i banken en personlig orientering og rådgivning om de forskellige spørgsmål i den forbindelse og beregner gerne fordelene for hver enkelt kunde.

Ring til os eller kom ind i banken og hør nærmere.