| Rejseoplevelsen går denne gang til London, med bl.a. juleshopping, sightseeing og musical. En anden musicaloplevelse får du på Fredericia Teater, hvor musicalklassikeren ”Cabaret”, opføres i ny version. Medvirkende er bl.a. Birthe Kjær, Dario Campeotto og Lars Bom.
Som noget nyt tilbyder vi denne gang billetter til klassisk koncert med Carl Nielsen strygerorkester, der er et projekt under The Carl Nielsen Masterclass, og med deltagere fra hele europa.
Det glæder os, at vi denne gang kan invitere til 2 helt unikke shows på Tobaksgaarden i Assens. Eddie Skoller, der har lavet et ny show, udbyder vi kombineret med buffet i restaurant El Toro, i steptember. Og i oktober kan man møde den kendte ”Cafe Hack” vært Søren Dahl, der forholder sig til livet på godt og ondt. Læs mere om de enkelte kulturtilbud her Bestillingsfristen er onsdag den 1. september 2010 via den bestillingskupon, der er udsendt sammen med kulturpaletten i uge 32 til alle aktionærer.
|  |